Det er de færreste, der kan svare nej til det spørgsmål – for tænk, hvad du kan bruge tiden på i stedet?
Vi oplever, at det dog kan være svært at gribe processen an – for hvad er business intelligence helt præcist? Og hvilke opgaver kan værktøjerne hjælpe dig med at løse inden for området?
Dataintegration, automatisering af rapportering, lagerstyring, sales performance, sygefravær – kort sagt effektivisering og optimering af processer er, hvad du kan bruge værktøjer inden for business intelligence til i din hverdag.
Hånden på hjertet, de fleste er dårlige til det. Det er svært. Men måske har du, som så mange andre prøvet kræfter med en skridttæller …? Og lagt mærke til, hvordan en visning af, hvor mange skridt du har gået, motiverer til liiige at gå de sidste 1000?
Det motiverer. Fordi din performance bliver synlig for dig.
Men hvad har det med business intelligence at gøre?
Jo, samme psykologi kan inddrages i den adfærdsændring du kan skabe ved hjælp af business intelligence: Det motiverer, at du kan sammenligne din performance fra i dag med i går. Det motiverer, at du kan se, hvor du er nået til. Det effektiviserer, at du ikke skal tælle din lagerbeholdning fysisk, men kan stole på dine data fra realtid.
Med et dashboard er det let at ændre adfærd. Det er det, fordi det er dine medarbejderes værktøj til at blive motiveret til at være lidt bedre i dag end i går.
For din forretning er det effektivitet. Vi kalder det mundret: foden på speederen.
Vi bygger dit Power BI-system op, så du automatisk møder ind til præcis de visninger, der kan give dig den aktuelle status af din forretning.
Det kan være specifikke KPI’er og benchmarks, du har brug for; det kan være, du har brug for alerts eller beskeder; det kan være, du skal møde ind til dagens omsætning hver dag – dine unikke behov definerer opbygningen af din visning i Power BI. Derfor har vi brug for at lære dig at kende. Derfor kan vi ikke bare sælge dig en standardløsning.
Ved at integrere Power BI effektivt i dit daglige arbejde kan du opnå bedre indsigt, træffe mere informerede beslutninger og fremme virksomhedens vækst og succes. Sammen med dig starter vi med at identificere konkrete områder, hvor Power BI kan tilføje værdi. Du behøver ikke vide, hvor du har brug for automatisering. Du behøver blot at beskrive dine processer og arbejdsgange, så kan vi hurtigt med vores erfaring og ekspertise se sammenhængen i en matematisk løsning, der kan spare dig tid.
Når vi har taget hul på processen, kan vi udvikle dit værktøj over tid, så det passer med din virksomheds udvikling.